Muskelhunde

DcH Nivå har besluttet at følge DcH Landsforeningens retningslinjer for håndtering af muskelhunde, jf. nedenfor.

Uddrag af brev fra DcH Landsforeningen vedr. lokalforeningernes håndtering af muskelhunde:

  • DcH støtter helhjertet forbuddet mod ulovlig import af muskelhunde fra andre lande, herunder også de hunderacer der ved lov er forbudt her i landet.
  • DcH er, og skal fortsat være, hundeforeningen for alle, men lokalforeningerne skal ikke nødvendigvis tilgodese de få hundeejere på bekostning af de mange.
  • DcH støtter seriøse danske opdrættere, idet vi erkender at også ejere af muskelhunde har behov for grundlæggende opdragelse og dermed falder ind under DcH’s virke.
  • DcH’s lokalforeninger kan derfor afvise at optage muskelhunde på deres træningspladser for hvilke der ikke kan fremvises en DKK stambog.

Med mindre særlige gunstige forhold er til stede i lokalforeningen, for så vidt angår erfarne trænere og gode pladsforhold, kan lokalforeningerne også afvise at optage muskelhunde ældre end 15 uger. Dette begrundes med at seriøse hundeejere ville henvende sig så snart de har fået hvalpen ind i hjemmet, samt med en henvisning til at man som lokalforening er forpligtiget til at skabe trygge rammer for alle medlemmer.

 

Retningslinier hos DcH Nivå

  • Hvalpe af muskelhunderacer, som ved henvendelse vedr. træning er yngre end 15 uger, optages på samme vilkår som alle andre hvalpe. DcH Nivå kan dog pålægge ejerne, at sådanne hvalpe konstant skal føres i line, og ikke kan deltage i eventuelle pauser hvor hvalpene er fri.
  • Er hvalpene over 15 uger ved henvendelse om træning forbeholder DCH Nivå sig ret til at afvise disse.
  • For blandingshunde – hvor en race der går under betegnelsen ”muskelhund” er iblandet – er ovenstående retningslinjer også gældende.
  • Pitbullterrier og blandinger heraf afvises!
  • DcH Nivå kan ikke på forhånd love ejere af muskelhunde-hvalpe mere end grundlæggende lydighedsdressur. Eksperter anbefaler at hunde over pubertetsalderen konstant føres i line, altså ingen øvelser hvor hundene er frie, dette alene gør det praktisk taget umuligt at gennemføre en konkurrence for disse racer.
  • Hunde af muskelhunderacer kan ikke deltage i IPO-træning ved DcH Nivå.