Konkurrence

Generelt

Hundetræning er ikke nødvendigvis kun lydighedstræning, for nogle hundeførere går det hen og bliver en konkurrencesport, og de bedste kommer til Danmarksmesterskaberne i DcH’s Konkurrenceprogram.

Man kan stille til konkurrence i forskellige klasser, du kan læse mere om DCHs konkurrenceklasser her

Konkurrencekalenderen for 2018 kan ses her

Når man vælger at stille til konkurrence, skal man afsætte hele dagen, da der kan forekomme en del ventetid, fra man er færdig med øvelserne til resultaterne foreligger.
Når man stiller til konkurrence skal man huske på, at det er den samme hund man har med hjem, som man kom med om morgenen. Man skal huske på, at en konkurrence er noget andet end hverdagstræning og at man selv og hunden kan reagere anderledes. Derfor kan øvelser, der fungerer fint hjemme, vise sig at give udfordringer til konkurrencer. Man skal altså ikke lade sin eventuelle skuffelse gå ud over sin hund, ej heller dommere eller hjælpere til konkurrencerne. Alle dommere såvel som hjælpere i DcH regi arbejder på frivillig basis, og kan ikke gøre for at resultatet på dagen måske ikke blev som forventet – de dømmer jo kun det de ser. Vi skal derfor huske jer på, at når I stiller til konkurrencer – uanset resultatet – at udvise respekt og anerkendelse overfor dommere og hjælpere der har afsat hele dagen for at bl.a. du kan stille til konkurrencen.

DcH program

DcH’s landsdækkende konkurrenceprogram er inddelt i 4 forskellige sværhedsgrader (C-B-A-E), hvor der trænes i bl.a. lineføring, fri ved fod og sporsøg.

Agility – alle klasser og

IPO-programmet – alle klasser

Du kan læse mere om programmerne på landsforeningens hjemmeside via nedenstående link:

Dch program
IPO
Agility

Tilmelding til konkurrence

Inden du tilmelder dig en konkurrence, skal du konferere med din træner.

Fra 2010 er der nye regler for tilmelding til konkurrencer i lydighed (DcH programmet), agility, brugsprøve og nordisk.

  1. For at deltage i en konkurrence skal du først oprette dig som bruger. Det er meget let. Gå ind på www.dch-tilmeld.dk. Der opretter du din profil ved at bruge dit medlemsnummer, din e-mail adresse, et kodeord samt oplysninger om hunden mv.
  2. På samme hjemmeside kan du se alle konkurrencer i DcH i Danmark. Du kan tilmelde dig alle de landsdækkende konkurrencer. For de fleste vil det mest interessante være konkurrencer i vores egen kreds 6.
  3. Der vil ikke længere blive ophængt invitationer og tilmeldingslister til de enkelte konkurrencer i klubhuset.
  4. I hovedmenuen vælger du, om det skal være DcH programmet, agility, brugsprøve eller nordisk. Herefter kommer der en oversigt over alle konkurrencer i det valgte program. Tryk på den ønskede konkurrence.
  5. Herefter udfylder du oplysninger om hund og klasse mv. Du kan på hjemmesiden se, at du er tilmeldt konkurrencen.
  6. Det fremgår af den arrangerende klubs indbydelse, om du skal betale via DCH Nivå, eller om du skal betale direkte til den arrangerende klub.
  7. Tilmeldingsbeløbet overføres til DCH Nivå’s konto, som har registreringsnummer 9570 og kontonummer 11621953. Det er IKKE muligt at betale ved at lægge penge i en konvolut i klubhuset.
  8. Uanset betalingsmåde skal du sikre dig, at dit navn, medlemsnummer, klasse og hvilken konkurrence det drejer sig om fremgår af betalingen. Det er særlig vigtigt, hvis en anden foretager indbetalingen. Man bliver ikke slettet som deltager, hvis man undlader at betale. Klubben som afholder konkurrencen opkræver klubberne for de medlemmer, der har meldt sig. Klubberne betaler konkurrence klubben, og hvis der er medlemmer som ikke har betalt, er det medlemmernes egen klub, der står for opkrævning af startgebyret.
  9. Husk startbogen samt bevis på at hunden er vaccineret, tasken med alt hvad du skal bruge og det vigtigste: Godt humør. Tænk også på, at dommere og arrangører gør en stor frivillig indsats for din skyld. HELD OG LYKKE.