DCH

DcH Nivå er en lokal afdeling af den landsdækkende organisation Danmarks civile Hundeførerforening(DCH) for træning af hunde. Som medlem af DcH Nivå bliver du automatisk medlem af landsforeningen. Landsforeningen udgiver DcH Bladet 6 gange årligt. Deres hjemmeside er: http://www.dch-danmark.dk/. Se de etiske retningslinjer for træning i DCH HER

Hvor de fleste andre hundeklubber er begrænset til ganske bestemte racer, er DcH åben for alle hunde, med eller uden stambog. Denne mangfoldighed gør DcH til et spændende sted at træne sin hund.

DcH består af mere end 130 lokalforeninger over hele Danmark, med i alt ca 15.000 medlemmer på landsplan. DcH Nivå har ca. 150 medlemmer, vi har såvel træningsplads som klubhus på Møllevej. Her foregår træningen i hold, opdelt i de forskellige klasser og discipliner. Der trænes efter landsforeningens konkurrences program i klasserne : C-klassen, B-klassen, A-klassen, IPO og Agility.